Aktiviteter

Aktiviteter for medlemmer i 2023


Fugletur i mosen lørdag den 29. april kl. 9:00 – 10:30

Har du lyst til at vide lidt mere om forårets fugleliv i mosen så tag med på denne tur, hvor forårstrækket er i fuld gang. Vi kigger og lytter efter fuglene på vandet (lappedykkere, ænder mv.), i rørskoven (skægmejse og rørdrum), i træerne (sangere, spætter, mv.) og i luften, hvor vi kan se både rovfugle og traner med lidt held. Medbring gerne en kikkert og evt. en fuglebog. Start ved broen over mosen på Horsebakken iført solidt fodtøj.

Rykkes til søndag 30. april i tilfælde af dårligt vejr – se Facebook og hjemmeside.


Sanketur i mosen søndag 14. maj kl. 15:00 – 16:30

Kom med en tur i Utterslev Mose med lokal naturvejleder og moseentusiast. Vi sanker urter og ukrudt til snaps og haps. Medbring poser og praktisk tøj. Vi går i ca. 1.5 time. Mødested: broen over mosen på Horsebakken.



Besøg i foreningens haver onsdag den 7. juni kl. 19:00

Flere har ønsket, at vi gentager succesen med at besøge nogle af medlemmernes haver. Vi starter på legepladsen på Magle Torv og slutter med et lille glas omkring nogle egetræs-højbede i en have nær Højmosen. Indimellem besøger vi haver hos dem, der melder sig inden arrangementet.


Loppemarked & plantebyttedag lørdag den 19. august 13:00-15:00

 Dette dobbeltarrangement er både for børn og voksne og foregår ved legepladsen på Søborg Magle Torv. Kom kl. 12, hvis du er interesseret i at opstille en bod til enten loppeeffekter eller bytteplanter. Det er gratis for medlemmer.

Rykkes til lørdag den 26. august i tilfælde af dårligt vejr – se Facebook og hjemmeside.



Eksempler på arrangementer i 2021:


Grøn energi i praksis - afholdt 11. okt.

Regeringen har meldt ud, at det skal være billigere for danskerne at skifte deres gamle olieeller gasfyr ud med en varmepumpe. Se og  hør om kirkens nye jord/vand installation samt to af bestyrelses-medlemmernes private installationer. Vi mødes i Søborgmagle Kirke. 


Besøg "Slottet" i Smørmosen - afholdt 28. jun.

Sølva og Jens vil gerne vise os deres fine økologiske have frem og give råd om økologisk dyrkning af haven. Måske vil der også være tip om madopskrifter som er fremstillet af økologiske råvarer og om klimavenlig mad og mon ikke også vi skal høre om ”selvforsyning til husbehov”, blomsterne, og hønsenes betydning for selvforsyningen


Du kan også læse om nogle tidligere aktiviteter længere nede på siden:


Pindsvin. Ingelise er aktivt involveret i udsætning af pindsvin hos foreningens medlemmer.


Undgå indbrud i dit hjem. Læs om hvad du selv kan gøre.


Fjernvarme. Du kan tilkendegive din interesse for fjernvarme her, så du giver kommunen grundlag for at udarbejde den mest rentable udbygningsplan for fjernvarmen. Det er uvist om det har nogen virkning.

Undgå indbrud i dit hjem


Ifølge en ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd er der to ting, der virker mod indbrud i dit hjem, og som du selv kan gøre noget ved:


1) Nabohjælp. Det er vigtigt, at naboer holder øje med hinandens huse på vejen og reagerer på mistænkelige personer. Se mere på www.Nabohjælp.dk og læs om det nabobaserede alarmsystem www.næralarm.dk (som der blev fortalt om på generalforsamlingen i marts 2017)


2) Sikring af døre og vinduer. Gode låse i dørene og solide vinduer - evt med sikring er med at at gøre det surt for tyven. Læs mere på http://www.dkr.dk/nyheder/2017/mar/effektiv-indbrudsbekaempelse/


Læs også:

Ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd